Mo(r)nopolet

30/05/2023

Mo(r)nopolet #6: Ægdonation, rygning, at sige nej og forliste relationer

«

»

Jeg er Maria!

Jeg er mor til 3, iværksætter, sundheds- & madentusiast og podcastens værtinde. I podcasten kommer vi omkring alle de sjove, men også mere dybe sider af moderskabet. 

hey there

Haps din plads på det essentielle graviditets- & babyforløb

Jeg vil med!

Det faste mor-panel er tilbage og Maria, Janne, Julie og Signe gør igen deres allerbedste for at hjælpe med jeres dilemmaer. God fornøjelse med episoden!


I denne episode gennemgår Maria og mor-panelet følgende dilemmaer:

#1 dilemma: Det med ægdonation og hvem man skal have med i den beslutning

Hej Mo(r)nopolet. 

Jeg har to søde sønner, men stadig mange gode æg, som jeg gerne vil donere. Min kæreste og jeg har taget snakken, og han er helt med på, at vores drenge potentielt får nogle biologiske halvsøskende, og at det er mine æg, så jeg må donere så mange, jeg har lyst til, men! 

Er det sådan en ting, man også bør snakke med sine forældre omkring? Jeg føler ikke, at jeg bør spørge dem om lov, det er jo som sagt mine æg, men det er alligevel på en måde også deres arvemasse, jeg videreformidler, og dem, der potentielt får nogle biologiske børnebørn. Jeg vil rigtig gerne være åben omkring donationen på mine sociale medier blandt andet for at inspirere andre til at gøre det samme, men skal jeg lige klappe den af med mine forældre med chancen for, at de ikke er med på den? 

Mange hilsner Nikoline.

#2 dilemma: Det med rygning omkring babyer

Hvor store krav kan jeg tillade mig at stille?

Min kæreste og jeg har svært ved at finde ud af, hvor vi kan tillade os at trække en grænse, når lillebror kommer.

Det er i forhold til rygning og parfume og så at holde en nyfødt.

Min kæreste ryger selv, kun udendørs selvfølgelig, og vasker troligt hænder hver gang. Men det sidder jo i tøjet, lugter osv osv.

Jeg tænker egentlig, at vi kunne have en regnponcho eller noget, som folk må tage på, hvis de skal ud og ryge og efterfølgende vil holde baby. Samt vaske hænder.

Parfume er meget begrænset i vores hjem, men jeg kan ikke bestemme over andres forbrug og indskrænke dem.

Vi har især et familiemedlem, som både ryger og bruger en del parfume. Vedkommende er tæt på os, vil meget gerne være involveret i alt, og er svær at snakke med om ting, da vedkommende kan være nærtagende.

Hvad har I gjort? Eller hvad ville I gøre?

#3 dilemma: Det med søsteren som man ikke længere har kontakt til, som nu har fået en baby

Kære Mo(r)nopolet

Jeg er dybt ulykkelig. Jeg har gennem min mor fundet ud af, at min søster er blevet mor for første gang. Vi har ikke snakket sammen i 4 år på grund af nogle personlige ting. 

Jeg tror, jeg har gået med fornemmelsen af, at det nok en eller anden dag skulle løse sig – vi er jo søstre, men pludselig er der gået 4 år, og vi har ikke hverken set eller snakket med hinanden.

Jeg ved ikke, om jeg skal skrive tillykke til hende, men jeg synes, det er hjerteskærende, at hun nu er startet et nyt kapitel af hendes liv, som jeg ikke er del af. Mine børn har fået en kusine, de måske aldrig kommer til at kende. 

Svaret kan virke indlysende; Jeg kan jo bare skrive til hende, men jeg er bange for, at jeg krydser en grænse, jeg ikke er klar til… og faktisk også om jeg potentielt går over hendes grænse… hun har jo heller ikke skrevet til mig.

Jeg håber, I kan hjælpe med at sætte situationen lidt i perspektiv.

#4 dilemma: Det hvor storesøster vil ammes igen, fordi lillebror ammes, og hvordan man kan sige nej

Kære Mo(r)nopolet,

Jeg skriver, fordi jeg pt. ammer min søn på 9 uger, og det går fantastisk med det, men nu er min datter på 3 år begyndt også at ville have bryst, når hun ser lillebror få mad. Hende stoppede jeg med at amme, da hun var 2, så jeg har været ude af det et års tid med hende. Jeg har forklaret hende, at det er lillebrors mad, og at hun jo også får mad, som han ikke får, men hun bliver helt trist, når jeg siger det, og jeg kan virkelig ikke lide at skuffe hende. 

Jeg ved ikke, om det er normalt for større søskende at opsøge amningen igen, men jeg har det vildt dårligt med at afvise hende i det. Har I idéer til, hvordan jeg skal håndtere det?

Indsend dit dilemma til Mo(R)nopolet - ANONYMT

SPOTIFY

podimo

itunes

LYT HER ELLER PÅ:

Jeg er akkurat ligeså almindelig som alle andre mødre - altså ganske unik.
Min superkraft er at være hudløst ærlig omkring mine tanker og følelser i mor-rollen (og selvom jeg har 3 børn, så hviler jeg stadig ikke altid i rollen som mor.) Jeg taler som jeg tænker, og med ADHD, flyver det ofte ud af mig. Jeg har let ved at tale om ting andre hellere vil tie ihjel - og synes det er vigtigt at vi deler. Der skal være dynamik i en konversation, hvorfor jeg også bestræber mig på at stille de svære og mere undrende spørgsmål. Dertil har jeg en uddannelse indenfor global sundhed og ernæring, ligesom jeg gennem en årrække har undervist gravide og mødre i alt om kost, sundhed og træning. Jeg synes man skal bevare en sund skepsis og samtidig være åben og nysgerrig for at lære nyt.

PEN PALS

Få gode tips, nyheder og anbefalinger om mor-værdige emner, værdifuld viden og inspiration til livet som gravid, på barsel eller i rollen som mor i din indbakke. Indhold med fokus på D-I-G. For ingen bryder sig om spam, vel?!

Hold dig opdatertet

Lad os holde kontakten 

god ide alarm!

© Morsomhed 2023. All rights reserved

admin@babyakademiet.dk

hello@MARIADIOR.dk

@mor.somhed

Følg Morsomhed på sociale medier, og lær os endnu bedre at kende 

Morsomhed