Jeg er Maria!

Jeg er mor til 3, iværksætter, sundheds- & madentusiast og podcastens værtinde. I podcasten kommer vi omkring alle de sjove, men også mere dybe sider af moderskabet. 

hey there

Haps din plads på det essentielle graviditets- & babyforløb

Jeg vil med!

Mor-panelet er tilbage i sofaen og tager stilling til jeres indsendte dilemmaer. I denne uge kommer de omkring mødre, der skal til polterabends, dét når følelserne til ens kæreste og nybagte far forsvinder og til sidst om, hvad man kan gøre, når ens eks vil have delebarnet med på ferie. God fornøjelse med episoden!

I denne episode gennemgår Maria og mor-panelet følgende dilemmaer:

Dilemma #1: Det med hønemoren, der skal til polterabend

Kære Mo(r)nopolet

Sagen er den, at jeg om en lille måneds tid skal til polterabend, og i den forbindelse skal min mand passe vores 2 piger (den ene er 3 år, og den anden er lidt over 11 måneder). 

Jeg ammer stadig den på 11 måneder til nat hver aften og ønsker at fortsætte med det en uges tid eller 2 efter polterabend. Begge piger skal passes af min mands forældre til brylluppet i midt-august, og det er derfor, jeg vil vende hende af med amningen, inden de skal passe, så hun derved falder i søvn uden amning. 

Her kommer mit dilemma så: jeg har tænkt mig ikke at drikke til polterabend (har ikke drukket alkohol siden jeg ventede den første i 2019, så det intet problem for mig), da jeg ikke vil drikke, mens jeg stadig ammer og kunne godt tænke mig at putte hende til nat med amning om aftenen på dagen for polterabend. Men er jeg urimelig eller unfair i ikke at ville drikke og gerne vil hjem og putte den lille om aftenen ved en 7 tiden? Jeg er med fra morgen af og har hele dagen med hygge sammen med resten til polterabend. Kan mærke folk omkring mig ikke er enige i mit valg af alkohol og amning af min datter, som de synes jeg skal skippe den ene dag. 

Mvh. en skøn hønemor, der kun vil det bedste for sine børn.

Dilemma #2: Det, hvor mor efter fødslen ikke længere har følelser for far

Kære Mo(r)nopolet 

Jeg føler, at det at vi har fået et barn sammen, har påvirket vores forhold negativt..

Det lyder måske hårdt, men jeg har siden min fødsel følt, at jeg har mistet følelserne for min kæreste. Jeg har været meget åben omkring det, og vi håber begge det bare er en fase, som er kommet af alt den stress og udmattelse, som jo kan følge med som nybagt mor, men jeg er vildt bange for, at følelserne ikke kommer tilbage..

Vi har været sammen siden vi var 16 og 18 (nu er vi 24 og 26), og det har aldrig været et problem før, men siden min fødsel, som var helt normal og ukompliceret, har jeg ikke følt mig tiltrukket af eller forelsket i ham længere.

Jeg kan slet ikke være i, at han rører ved mig (hvilket jeg på en pæn måde har sagt til ham, og han er så sød og forstående omkring det), men jeg er virkelig bange for, at det at vi har fået et barn sammen, har ødelagt vores forhold. Vi er begge helt forelskede i baby, men det har stået på siden fødslen for tre måneder siden. Vi er egentlig ret gode til at snakke om det, men jeg kan se at han under sin forståelse er ked af det. Tror I der er håb for vores parforhold?

Dilemma #3: Det, hvor eksen vil have delebarnet med på ferie

Hej Mo(r)nopolet, 

Jeg har et delebarn på 5, og min ex vil gerne have hende med på ferie her til sommer i 2 uger. Vores ordning er 7/7, og jeg synes allerede, det er hårdt at undvære hende hver anden uge, så jeg er ikke sikker på, at jeg kan klare, at hun skal være fra mig i 2 uger – og så i udlandet. Kan jeg sige nej?

Indsend dit dilemma til Mo(R)nopolet - ANONYMT

SPOTIFY

podimo

itunes

LYT HER ELLER PÅ:

Jeg er akkurat ligeså almindelig som alle andre mødre - altså ganske unik.
Min superkraft er at være hudløst ærlig omkring mine tanker og følelser i mor-rollen (og selvom jeg har 3 børn, så hviler jeg stadig ikke altid i rollen som mor.) Jeg taler som jeg tænker, og med ADHD, flyver det ofte ud af mig. Jeg har let ved at tale om ting andre hellere vil tie ihjel - og synes det er vigtigt at vi deler. Der skal være dynamik i en konversation, hvorfor jeg også bestræber mig på at stille de svære og mere undrende spørgsmål. Dertil har jeg en uddannelse indenfor global sundhed og ernæring, ligesom jeg gennem en årrække har undervist gravide og mødre i alt om kost, sundhed og træning. Jeg synes man skal bevare en sund skepsis og samtidig være åben og nysgerrig for at lære nyt.

PEN PALS

Få gode tips, nyheder og anbefalinger om mor-værdige emner, værdifuld viden og inspiration til livet som gravid, på barsel eller i rollen som mor i din indbakke. Indhold med fokus på D-I-G. For ingen bryder sig om spam, vel?!

Hold dig opdatertet

Lad os holde kontakten 

god ide alarm!

© Morsomhed 2023. All rights reserved

admin@babyakademiet.dk

hello@MARIADIOR.dk

@mor.somhed

Følg Morsomhed på sociale medier, og lær os endnu bedre at kende 

Morsomhed