Endnu engang tager Maria, Janne, Julie og Signe sig af jeres dilemmaer og kommer forbi både hjemmepasning, dårlig søvn og om man kan købe børns kærlighed med gaver – god fornøjelse med afsnittet.

I denne episode gennemgår Maria og mor-panelet følgende dilemmaer:

#1 dilemma: Det om hjemmepasning vs. uddannelse og pension

Kære Mo(r)nopolet,

Jeg har her under min barsel ret tilfældigt fundet ud af, at jeg kan få tilskud fra den kommune, jeg bor i, til at gå hjemme med mit barn – det vidste jeg simpelthen ikke. Siden jeg fandt ud af det, har jeg ikke rigtigt kunnet slippe tanken, og da jeg i forvejen arbejder på nedsat tid og er ufaglært, kan det faktisk godt betale sig. 

Jeg kan mærke, at det er noget, jeg har helt vildt meget lyst til, men er alligevel blevet lidt i tvivl på grund af en masse praktiske ting. Jeg bliver 33 i år, og selv om det kan betale sig i den situation, jeg var i før min barsel, burde jeg måske i stedet fokusere på en uddannelse – og hvad med pensionsopsparing og Fanden og hans pumpestok?

Jeg er så splittet. Jeg var så glad for min beslutning om at kunne gå længere tid hjemme med min skønne baby, for det er jo også tid, der aldrig kommer igen, men jeg er bange for, at det ikke er den “voksne” beslutning…

Jeg har simpelthen brug for andres synspunkt på sagen.

#2 dilemma: Det med far, der ser film og serier i stedet for at hjælpe med baby

Hej Mo(r)nopolet,

Jeg er simpelthen så rasende!

Herhjemme har far sovet i gæsteværelset i over en måned, fordi vores datter forstyrrer ham for meget om natten. Og til hans forsvar sover hun virkelig dårligt… Når vi så når morgenen, og han så har haft rig mulighed for at få sine 8 timers søvn, tager han hende heller ikke. Vi er i den situation, at far arbejder på deltid og derfor møder på arbejde fra 12-16.

Jeg er med på, at det er mig, der er på barsel, men jeg havde nok troet med hans arbejdstimer, at jeg ville få lidt mere hjælp herhjemme. Men selvom jeg tager nætter uden at brokke mig, ville hjælp om morgenen være himmelsk. Sagen er nu bare den, at han sover til 10-10.30, hvis jeg ikke vækker ham, og det kan han sagtens blive sur på mig over, hvis jeg gør. 

Det endte sidst i et kæmpe skænderi, hvor det kom frem, at grunden til at han sover så længe er, at han ligger og ser film og serier den halve nat og derfor er for træt til at stå op, “og jeg gør det jo alligevel”, så han behøver ikke…

Jeg er så frustreret over det, og det virker mest af alt som om, jeg er alenemor til to… 

Det er ikke sådan, at jeg ikke elsker ham længere, det føles bare overhovedet ikke som et partnerskab – er der noget at gøre?

#3 dilemma: Det med far, der køber datters kærlighed med gaver

Kære Mo(r)nopolet,

Jeg har brug for lidt hjælp. Min datter ser ikke sin far særlig ofte – jeg har aldrig nægtet ham at se hende, men det er ofte hver anden måned, at han lige har et par timer til at se hende. Da det sker så sjældent, har han altid en masse ting med til hende, og jeg synes måske, det er en lidt en falsk måde at få hendes kærlighed på. Jeg forstår nok egentlig godt hans behov for at give hende gaver, men nu er han blevet synonym med “manden med alle de fantastiske gaver”, og jeg synes lidt, at deres relation bliver bygget op på et falsk grundlag..

Dybest set irriterer det mig nok også, at han stort set har meldt sig ud af forældrelivet på daglig basis, og så kan han komme og være den sjove far, når han vurderer, han har tid til hende – kan jeg tillade mig at sige, at han ikke længere må købe ting til hende?