Mo(r)nopolet

Mo(r)nopolet #5: Babyshowers, symbolske beløb og sex mens børnene er der

Så er det blevet tid til episode 5 af Mo(r)nopolet, hvor mor-panelet blandt andet snakker babyshowers og lyst efter fødslen. God fornøjelse med episoden!


I denne episode gennemgår Maria og mor-panelet følgende dilemmaer:

#1 dilemma: Det med en mor, der er ked af, at ingen holdt babyshower for hende, men som nu er inviteret til sin gode venindes og ikke ved, om hun skal tage med

Kære Mo(r)nopolet,

Jeg står lidt i et dilemma… Jeg har to børn, men under ingen af graviditeterne har nogen holdt et babyshower for mig, og det er faktisk noget, jeg har været rigtig skuffet over…

Jeg er så nu blevet inviteret til min virkelig gode venindes babyshower, og jeg vil vildt gerne være glad på hendes vegne over, at nogen holder et for hende, men jeg er nok mest af alt jaloux…

Jeg skal ikke have flere børn, så det er ikke sådan, at jeg muligvis får et i fremtiden, og den her invitation, kan jeg bare mærke, går mig på.

Også fordi min veninde jo ikke har skænket det en tanke at holde noget for mig, også selvom hun er en af mine bedste veninder…

Jeg tror simpelthen ikke, jeg får en fed dag, hvis jeg tager af sted, men jeg ved jo, hvor ondt det gør, når ens veninder ikke støtter op om sådan nogle ting. Og selvfølgelig er jeg glad på hendes vegne over hendes graviditet, men jeg tror virkelig, det bliver en svær dag for mig at komme igennem. Hvad havde I gjort?

#2 dilemma: Det hvor mor-panelet prøver at definere, hvad et symbolsk beløb er

Hej Mo(r)nopolet – jeg har brug for jeres mening.

Mine svigerforældre kender et par (min mand vil betegne dem som bekendte, men ikke venner). De har en datter på et år, og vi venter os en lille pige. 

Parret havde nævnt overfor mine svigerforældre, at de havde en masse ting, som vi da helt sikkert kunne få gavn af, og som de ikke længere selv skulle bruge, og som de ellers bare ville smide ud. 

Som udgangspunkt ville de ikke have noget for det – måske et symbolsk beløb for nogle af de ting, som de aldrig havde fået brugt. Det lyder alt sammen meget fint, så vi aftaler, at min mand og jeg en dag kører hjem til dem, så vi kan se på sagerne.

Allerede da vi aftaler dagen, vi skal mødes, spørger jeg, hvad de har tænkt af pris, og de ender faktisk med at svare, at de mest bare er så glade for, at det kommer godt videre, så det er ikke noget, vi skal tænke på, hvilket jo næsten virker for godt til at være sandt.

Vi kører hjem til dem, og de har virkelig meget, og både min mand og jeg siger flere gange, at vi selvfølgelig gerne vil betale lidt for det, for der er virkelig meget. Vi ender med at pakke næsten hele bilen fyldt med babyting – også med ting, vi ikke nødvendigvis havde tænkt, vi manglede – men de sagde, at tingene så ellers nok bare ville ryge ud. Inden vi skal til at køre, siger jeg hurtigt igen, at vi selvfølgelig gerne vil betale lidt for tingene, for vi har jo virkelig har fået meget, hvortil manden svarer: “Jamen så lad os sige 5.000”. Jeg bliver helt mundlam, for jeg synes, at der er langt fra både “det skal vi ikke have noget for” og et “symbolsk beløb” til 5.000 kroner. 

Vi ender ikke med at tage nogle af tingene, da vi clearly har talt forbi hinanden, men stemningen er selvfølgelig ikke god. 

Jeg vil ikke virke forkælet, men er det mig, der er helt galt på den i det her scenarie?

#3 dilemma: Det med far, der gerne vil have sex – også selvom baby ligger i sengen

Kære Mo(r)nopolet,

Min mand vil gerne have sex et par gange om ugen, og han er heller ikke bleg for at have det, selvom vores søn ligger i sengen ved siden af os. Jeg orker slet ikke sex for tiden, men føler jeg skal gøre det for hans skyld, men det er virkelig svært for mig, når vores søn er i det samme rum – er det mig, der er sart?

Hold dig opdatertet

Jeg er mor til 3, iværksætter, sundhedsentusiast og i den tro på, at jeg har særlige superkræfter. 
Jeg er også din podcast værtinde!