Som mange af jer ved, har jeg haft et barn, som slet ikke har villet sovet om natten. Det har selvfølgelig taget hårdt på vores familie. Både min mand og jeg har også døjet meget med at ligge dårligt og vågne op med ondt i hele kroppen, som kom vi direkte fra en helvedesuge i militæret. Da vi flyttede i hus, tog vi en beslutning om, at vores søvn skulle prioriteres mere.
“Vores søvn skulle prioriteres mere”
Vi indrettede vores soveværelse således, at vi kunne få mere kvalitativ søvn. Vi gjorde en masse overvejelser omkring, hvordan det skulle se ud, og hvad det ellers skulle kunne. Man bruger jo gerne 8 timer af døgnet derinde, så soveværelset skulle være et sted, vi godt kunne lide at være. Vi gik på udkig efter en ny seng og faldt over “Bedre Nætter“. Vores dialog med dem handlede med det samme om, hvilken seng der er bedst for os ud fra en række forskellige parametre; vores ønske om mere uafbrudt søvn, vores højde og vægt, samt at vi basalt set bare gerne vil ligge godt i vores seng. Det resulterede i vores nuværende seng, Venus fra Bedre Nætter, hvilket helt klart er min favoritdel af soveværelset – hvis ikke hele vores hjem. Simpelthen fordi den er så skøn, og fordi den er personligt tilpasset os. Ligeledes har den elevation, der gør det nemt at amme om natten eller læse en bog om aftenen.
Sengen er mit bedste spot
Jeg ville med mit soveværelse gerne skabe et sted, der er skønt at være, hvilket gør søvnen bedre. Vores vægge er malet i en ret mørk farve, vores sengesæt er mørkt og fra Oyoy. Og så er der selvfølgelig planter – jeg elsker simpelthen planter. Jeg laver det her blogindlæg for at fortælle jer, at en god nattesøvn er vildt vigtigt. Hele dagen kan jo være påvirket af, hvordan man har sovet om natten. Hvis du har svært ved at falde i søvn eller har et barn, der vågner mange gange i løbet af natten, så er det endnu mere vigtigt at få noget ud af de timer, du rent faktisk får sovet. Jeg kan mærke, at det har haft en god betydning for mig, min krop og dens funktionalitet og også mine tidligere lændesmerter. Hvis du har problemer med din søvn, eller ikke får den prioriteret nok, og er du på udkig efter en ny seng, så er det min klare anbefaling at du lige som os, kigger forbi Bedre Nætter og taler med deres dygtige medarbejdere. De hjalp os til at få bedre nætter – og vores nye seng har gjort en kæmpe forskel.