Maria, Janne, Julie og Signe er tilbage i sofaen, og denne gang er episoden lidt kortere end normalt, men nogle gange skal tidsplaner gå op med at hente børn. Selvom episoden er lidt kortere end den plejer, er samtalen lige så skøn som altid – god fornøjelse med den!

#1 dilemma: Det med at have det sådan lidt “out of body” med sin graviditet

Hej Mo(r)nopolet!

Jeg er næsten 20 uger henne, og siden uge 15 har jeg mærket spark fra den lille gut i maven. Jeg er med på, at sparkene er gode tegn på liv og aktivitet, og sparkene er også blevet vildere og hyppigere, som tiden går. Alle mine veninder, og generelt alle jeg hører snakke om bevægelse i maven, elsker det, men jeg føler mig slet ikke tilpas i det. For mig er det en meget ‘out of body’-oplevelse.

Jeg føler mig helt alene med de her følelser.. Jeg glæder mig ustyrligt til han kommer, men jeg føler mig nærmest disconnected fra min krop i graviditeten. Jeg forventer ikke nødvendigvis, at nogen af jer nødvendigvis har oplevet det samme (igen, har jeg ikke mødt andre med samme de følelser), men har I nogle råd til, hvordan jeg kan blive mere tilpas med min krop i min graviditet?

#2 dilemma: Det, hvor veninden (måske) ubevidst momshamer

Hej Mo(r)nopolet

Hjælp! Min veninde mom-shamer mig, men jeg tror ikke hun gør det bevidst.

Det er meget små kommentarer hele tiden om, hvordan andre gør noget på en anden måde end mig, eller hvad jeg burde gøre i stedet, såsom “ej hende her gør sådan der, det virker som en bedre idé” eller “ej okay, det havde jeg godt nok ikke gjort”, hvilket jo godt bare kan være et råd, men jeg synes altid, det bliver sagt på en måde, som er lidt hånligt. 

Jeg kan ikke vurdere om det er mig, der er pylret, men jeg synes det er ubehageligt – kan jeg tillade at sætte grænser omkring det, og hvordan kan jeg gøre det?